|
Har du nedsat arbejdsevne, svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet eller har svært ved at klare dit nuværende job, kan revalidering være en mulighed. Du kan enten blive optrænet, oplært eller uddannet til en ny arbejdssituation. Hvem kan blive revalideret? Revalidering er et tilbud til personer, som er i risiko for at blive udstødt af arbejdsmarkedet af sociale, fysiske eller psykiske årsager og derfor ikke kan stille sig til rådighed på arbejdsmarkedet på lige fod med andre arbejdssøgende, som alene har ledighed som problem. Sådan gør du Det er kommunen, der bevilger revalidering. Hvis du vil høre mere om dine muligheder for revalidering skal du henvende dig hos en sagsbehandler i din kommune. Kommunen har pligt til at udarbejde en jobplan for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked kan forbedres. Revalideringsforløb Et revalideringsforløb kan være delt op i to faser:
Første fase kaldes forrevalidering. Her følger du et tilbud: - Vejledning og opkvalificering - Virksomhedspraktik - Evt. forberedende revalidering, f.eks. 9. 10. klasse, HF, etc.

 
 |  | |
 |
 I forrevalidering afprøves din arbejdsevne og/eller om du er i stand til at gennemføre en oplæring eller uddannelse med mulighed for efterfølgende beskæftigelse. Ved afslutningen af forrevalideringen vurderes det, om der skal udarbejdes en jobplan med henblik på at igangsætte en revalidering. I anden fase udarbejder kommunen i samarbejde med dig en jobplan, hvor indhold og mål med revalideringen beskrives. Tilbudene er: - Vejledning og opkvalificering - Virksomhedspraktik - Ansættelse med løntilskud - Uddannelsesrevalidering Forsørgelsesgrundlag under revalidering Under forrevalidering er forsørgelsesgrundlaget ofte kontanthjælp, sygedagpenge eller hidtidig løn. De nærmere regler for forsørgelsesgrundlag under forrevalidering oplyses i kommunen. Under revalidering fastsættes forsørgelsesgrundlaget med sagsbehandleren efter gældende regler ud fra den enkelte revalidends forhold. Kommunen kan desuden yde tilskud til særlige udgifter, der er nødvendige for, at revalidenden kan følge evt. uddannelse bl.a. tilskud til transport eller udgifter, der er betinget af fysisk eller psykisk nedsat arbejdsfunktion.

|