Jernløse kommune's hjemmeside Svinninge kommune's hjemmeside Tølløse kommune's hjemmeside Holbæk kommune's hjemmeside Forstørret skrifttyper Udskriv denne side
Fleksjob
Fleksjob giver mulighed for, at personer med nedsat arbejdsevne kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det sker på fleksible vilkår tilpasset den enkeltes behov.
 
Hvem kan få et fleksjob?
Fleksjob er et tilbud til personer, som har en varig begrænsning i arbejdsevnen. Det kan være fysiske, psykiske eller sociale problemer, som medfører, at beskæftigelse på normale vilkår ikke kan opnås eller fastholdes.
 
Betingelsen for at få et fleksjob er, at du er under 65 år og ikke modtager social pension.
 
Fleksjobordningen gælder både, hvis du er ansat i et ordinært arbejde eller står udenfor arbejdsmarkedet.
 
Fleksjobordningen gælder også selvstændige erhvervsdrivende.
 
Før der kan etableres et fleksjob, skal alle muligheder for at varetage et ordinært arbejde være udtømte, herunder omplacering på arbejdspladsen, virksomhedspraktik og revalidering mv.
 
Sådan gør du
Du kan få mere at vide om fleksjob hos kommunens fagkonsulent, som også gerne hjælper med at formidle et fleksjob.

Løn og arbejdsvilkår
Som udgangspunkt fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet
i samarbejde med de faglige organisationer.
 
Ved uforskyldt ledighed mellem to fleksjob får du udbetalt en ledighedsydelse svarende til en understøttelse.
 
Det skal fremgå af ansættelseskontrakten, hvilke skånehensyn fleksjobbet er baseret på:
• Om der skal arbejdes hele dage
• Om der skal arbejdes et vist antal timer hver dag
• Hvornår der skal indlægges pauser o.lign.
Fleksydelse
Fleksydelsen giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, når du fylder 60 år. Fleksydelsen svarer
til 91% af højeste dagpengesats.
 
Opfølgning/support
Efter 6 måneders ansættelse afholdes en opfølgningssamtale i virksomheden. Efter 12 måneders ansættelse afholdes
én opfølgningssamtale om året.
 
Opfølgningssamtalerne har bl.a. til formål at foretage en eventuel justering af arbejdstiden i forhold til den varige begrænsning i
arbejdsevnen.
 
Endvidere tilbyder vi individuel tilpasset support med henblik på at forebygge eventuelle problemer i ansættelsesperioden.
Support aftales i fællesskab mellem dig, virksomheden og kommunens fagkonsulent.