Jernløse kommune's hjemmeside Svinninge kommune's hjemmeside Tølløse kommune's hjemmeside Holbæk kommune's hjemmeside Forstørret skrifttyper Udskriv denne side
Virksomhedspraktik
Hvilke fordele er der for virksomheden?
Ordningen betyder, at private virksomheder kan ansætte en ledig kontanthjælpsmodtager i en kort praktikperiode uden at der betales løn. Det giver parterne mulighed for at vurdere, om et videre ansættelsesforhold kræver særlig opkvalicering af praktikanten.  
Virksomhedspraktik er et godt redskab – især inden for fagområder, hvor det kan være svært at rekruttere ny arbejdskraft, idet virksomhedspraktik kan medvirke til at udvide det traditionelle rekrutteringsfelt både med hensyn til køn, alder og etnisk baggrund.
 
Hvem kan komme i virksomhedspraktik?
Virksomhedspraktik er et tilbud til personer med beskeden tilknytning til arbejdsmarkedet.
Formålet er at træne praktikanten til at blive erhvervsaktiv og mødestabil samt at kunne fungere i et arbejdsfællesskab. Det endelige mål for praktikanten er at blive ansat i en ordinær stilling, hvilket betyder, at praktikanten er aktivt jobsøgende i praktikperioden.
 
Sådan gør du
Få mere at vide om virksomhedspraktik hos kommunens fagkonsulent, som vurderer om jobbet kan leve op til forudsætningerne for at kunne etablere en plads i virksomhedspraktik.
 
Opfølgning
Ved ansættelsen aftales opfølgnings- og evalueringssamtaler, hvor kommunens
fagkonsulent kommer på besøg i virksomheden for at afklare:
• Hvordan praktikanten fungerer i jobbet
• Udviklingsmuligheder
• Ansættelsesmuligheder i virksomheden
 
OBS! Det er ingen betingelse for at have en praktikant, at vedkommende
efterfølgende ansættes i virksomheden.
 
Forsikring
Praktikanten er som udgangspunkt dækket af virksomhedens arbejdsskadeforsikring.
 
Mentorordning
For at styrke introduktionen på arbejdspladsen ved forløb med virksomhedspraktik kan kommunen yde støtte til en mentor. En mentor er enten en medarbejder i virksomheden eller en ekstern konsulent, der varetager særlige opgaver med at introducere, vejlede eller oplære den nye medarbejder. Der tilbydes support med henblik på at forebygge problemer i ansættelsesperioden.