Jernløse kommune's hjemmeside Svinninge kommune's hjemmeside Tølløse kommune's hjemmeside Holbæk kommune's hjemmeside Forstørret skrifttyper Udskriv denne side
Skånejob
Private og offentlige arbejdsgivere kan ansætte personer, der modtager førtidspension og som stadig har en del af erhvervsevnen i behold
 
Hvilke fordele er der for virksomheden?
Mange opgaver i den enkelte virksomhed kan med fordel varetages af en
medarbejder ansat på fleksible vilkår. Eksempelvis arbejdsopgaver, som virksomheden hidtil har fået udført ude i byen.
 
Derudover kan et socialt engagement være medvirkende til at opbygge et godt image og bringe virksomheden ind i en positiv spiral, der vil gøre det lettere at fastholde trygge og engagerede medarbejdere.
 
Hvem kan blive ansat med løntilskud?
En aftale om ansættelse med løntilskud for førtidspensionister kan oprettes til personer under 65 år, som modtager førtidspension og som fortsat ønsker at have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en betingelse, at personen ikke kan opnå eller fastholde et job på normale vilkår.
 
Sådan gør du
Få mere at vide om ansættelse med løntilskud for modtagere af førtidspension hos kommunens fagkonsulent. Vi hjælper gerne med at formidle egnede personer til en samtale i virksomheden. 
 
Løn
Lønnen aftales mellem arbejdsgiveren, arbejdstageren og de faglige organisationer. Arbejdsgiveren udbetaler løn til den ansatte i skånejob og modtager efterfølgende løntilskud fra kommunen. Løntilskuddet udgør p.t. 20 kr. pr. time. til medarbejdere i skånejob. For personer, der er startet i den hidtidige skånejobordning for førtidspensionister før 1. juli 1998, samt i andre særlige tilfælde kan kommunen efter en konkret vurdering yde et tilskud til arbejdsgiveren på 35 kr.  
Fastsættelse af arbejdstid og arbejdsvilkår
Ansættelse med løntilskud for førtidspensionister kan ske på både fuldtid og deltid. Arbejdsvilkårene aftales mellem arbejdsgiver og den nye medarbejder. Desuden skal den faglige organisationer inddrages, når arbejdsvilkår aftales. 
 
Opfølgning
Kommunerne skal følge op på nyoprettede skånejob efter 6 måneder. Herefter løbende en gang om året. Ud over den faste opfølgning står kommunerne i øvrigt til rådighed med support med henblik på at forebygge problemer i ansættelsesperioden.

Mentorordning
For at styrke introduktionen på arbejdspladsen ved ansættelser i skånejob kan kommunen yde støtte til en mentor. En mentor er enten en medarbejder i virksomheden eller en ekstern konsulent, der varetager særlige opgaver med at introducere, vejlede eller oplære den nye medarbejder.