|
Arbejdsfastholdelse handler om initiativer og ordninger, der kan fastholde medarbejdere som på grund af nedslidning, sygdom eller ulykke har svært ved at varetage deres job. Virksomheden bør sikre, at der findes et beredskab i virksomheden, der kan gå ind og søge løsninger til at fastholde medarbejdere med et ekstraordinært sygefravær.
Personsammensætningen i beredskabet og proceduren for hvad der skal ske, når beredskabet træder til, bør være fastlagt i virksomhedens personalepolitik. Hvilke fordele er der for virksomheden? Et socialt beredskab i virksomheden medvirker til at skabe tryghed hos medarbejderne og netop ved at tage hånd om ekstraordinært sygefravær hos medarbejderne sikrer virksomheden, at medarbejdernes viden fastholdes i virksomheden. Rundbordssamtale - afdæk problemet og søg løsninger Tilbyd den sygemeldte en rundbordssamtale med virksomhedens ledelse, tillidsrepræsentanten og eventuelle andre bisiddere. Formålet er i fællesskab at afdække, hvad der kan gøres for at fastholde den sygemeldte samt fokusere og handle på eventuelle løsninger.
Husk, at den sygemeldte medarbejder ikke er forpligtet til at give detaljerede oplysninger om sin sygdom. På baggrund af rundbordssamtalen vurderes det, om løsningen kan findes internt i virksomheden – eller om kommunen eller andre skal inddrages. Hvilke løsninger kan virksomheden bruge? Virksomheden kan vælge en intern løsning som kan være beskrevet i personalepolitikken eller i de sociale kapitler i overenskomsten – herunder:
• Arbejdsprøvning i anden jobfunktion Virksomheden kan vælge at arbejdsprøve medarbejderen i en anden jobfunktion.
Arbejdsprøvning kan også ske som led i forrevalidering, hvor kommunen inddrages.
• Fritagelse for belastende arbejdsopgaver Virksomheden kan i samarbejde med medarbejderen og tillidsrepræsentanter vurdere, om medarbejderen kan have gavn af at blive fritaget for bestemte arbejdsopgaver.
• Gradvis tilbagevenden til arbejdet Virksomheden kan vælge at udbetale fuld løn under medarbejderens gradvise tilbagevending, eller medarbejderen kan ansøge kommunen om nedsatte dagpenge ved delvis raskmelding. • Hjemmearbejdsplads Virksomheden kan i samarbejde med medarbejderen oprette en hjemmearbejdsplads. De udgifter der er forbundet med oprettelsen dækkes af virksomheden. • Hjælp i tilfælde af personlig krise Hvis en medarbejder oplever en personlig krise, der påvirker arbejdsevnen, kan virksomheden evt. tilbyde støtte til afklaringen af problemerne. • Jobrotation og ændringer af arbejdsgange Virksomheden kan undersøge muligheden for at indføre en midlertidig eller varig jobrotation, eller andre ændringer i arbejdsgangen, hvis en medarbejder af fysiske, psykiske eller sociale årsager har behov for det. • Kurser og uddannelse Virksomheden kan tilbyde medarbejderen at tilmelde sig et opkvalificerende kursus eller en kompetencegivende uddannelse, for at vedkommende kan bevare sin tilknytning til virksomheden i en anden jobfunktion. • Midlertidig skift til anden arbejdsopgave Virksomheden kan tilbyde en medarbejder at skifte til en anden arbejdsopgave i en periode. Tillidsrepræsentanten bør inddrages i aftalen, og medarbejderens kollegaer bør informeres. • Omplacering til andet arbejde Virksomheden kan i samarbejde med medarbejderen forsøge at finde andre jobfunktioner i virksomheden, hvis medarbejderen af helbredsmæssige grunde har svært ved at varetage sin oprindelige jobfunktion. Virksomheden kan under medarbejderens arbejdsprøvning og/eller optræning vælge at udbetale fuld løn.
Ved omplacering af en medarbejder, der modtager sygedagpenge, kan medarbejderen evt. afprøves i virksomhedspraktik i samarbejde med
kommunen. Under afprøvning i virksomhedspraktik af en medarbejder yder kommunen sygedagpenge, og kan i forbindelse med optræning eller uddannelse af medarbejderen på virksomheden yde helt eller delvist løntilskud.

 
 |  | |
 |
• Særlige arbejdsredskaber og/eller indretning af arbejdspladsen 
Hvis en medarbejder med nedsat arbejdsevne har svært ved at varetage sin arbejdsfunktion, kan virksomheden undersøge, om situationen kan afhjælpes med særlige arbejdsredskaber eller en hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen. Virksomheden kan eventuelt søge rådgivning hos BST. Virksomheden kan vælge at finansiere udgifterne til særlige arbejdsredskaber eller særlig indretning af arbejdspladsen, eller medarbejderen kan ansøge kommunen eller arbejdsformidlingen om at afholde udgifterne. • Job på særlige vilkår uden løntilskud Virksomheden kan oprette særlige job i virksomheden, som dækker et behov og
samtidig kan bruges til at fastholde medarbejdere.
• Ændring af arbejdstiden Virksomheden kan aftale en permanent eller midlertidig ændring af arbejdstiden hvis nogle medarbejdere har behov for det. Hvis ændringen af arbejdstiden aftales i forbindelse med at medarbejderen gradvist vender tilbage til arbejdspladsen efter sygdom, kan medarbejderen ansøge kommunen om nedsatte dagpenge ved delvis raskmelding. Hvilke sociale redskaber kan kommunen tilbyde? Hvis der ikke umiddelbart kan findes en intern løsning i virksomheden, kan man, hvis den sygemeldte giver sit samtykke, bede kommunen om at gå ind i sagen så tidligt som muligt.
Kommunen administrerer sociale ydelser og ordninger herunder sygedagpenge, og har pligt til at følge op over for modtagere af sygedagpenge senest efter 8 uger. Kommunens opfølgningspligt indbefatter pligten til at gøre en indsats for, at den sygemeldte medarbejder så vidt muligt fastholdes i virksomheden.
Kommunen skal ved opfølgningen vurdere, hvilke særlige aktiviteter der skal til for at fastholde den sygemeldte. § 28 aftale ved langvarig - eller kronisk sygdom Hvis en medarbejder har en langvarig og/eller kronisk lidelse kan arbejdsgiver og arbejdstager oprette en § 28 aftale. Aftalen medfører, at arbejdsgiveren modtager refusion for udgifter til sygedagpenge fra 1. fraværsdag. Aftalen godkendes af kommunen og forudsætter, at sygdomsperioden udgør mindst 10
sygedage om året. Delvis syge- og raskmelding Hvis en medarbejder er syg uden at være helt uarbejdsdygtig - eller ønsker en gradvis optrapning af arbejdstiden efter sygdom - kan arbejdsgiver og arbejdstager via kommunen indgå en aftale om delvis syge- og raskmelding. Aftalen indebærer, at kommunen refunderer virksomhedens udgifter til sygedagpenge, men der skal være tale om mindst 4 timers sygdomsfravær om ugen.
Fleksjob med løntilskud Hvis en medarbejder har en varig begrænsning i arbejdsevnen i form af fysiske, psykiske eller ociale problemer, kan der ydes et tilskud til arbejdsgiveren. Det gælder også ved nyansættelse. Tilskuddet fastsættes ud fra den fleksjobansattes arbejdsevne.
Eksempelvis udbetales refusion svarende halvdelen af lønnen ved en arbejdsevne
på 50% og 2/3 i lønrefusion ved en arbejdsevne på 1/3.
Virksomhedspraktik Hvis en medarbejder får begrænsninger i arbejdsevnen og ikke længere er i stand til at varetage sin arbejdsfunktion, kan virksomhedspraktik bruges til at afklare, om
medarbejderen kan fastholdes i virksomheden. Det er en forudsætning, at der ikke findes andre muligheder for, at medarbejderen kan blive i stand til at forsørge sig selv. Hvad kan virksomhedspraktik bruges til? • At afklare medarbejderens ressourcer
• At fastholde medarbejderen på arbejdspladsen
eller omplacering til anden arbejdsplads • Optræning eller uddannelse • Overgang til job på særlige vilkår uden løntilskud • Overgang til fleksjob • Overgang til førtidspension • Overgang til skånejob i forbindelse med førtidspension. Økonomi Ved virksomhedspraktik modtager medarbejderen sygedagpenge og virksomheden har således ingen lønudgift. Herudover kan kommunen yde tilskud til særlige udgifter, der er nødvendige for at følge evt. uddannelse eller udgifter, der er betinget af fysisk eller psykisk nedsat arbejdsfunktion. Opfølgning Kommunens fagkonsulenter følger op på virksomhedspraktikken i forhold til borgeren og virksomheden efter en individuel aftale. Desuden står fagkonsulenterne til rådighed, hvis der er behov for møder ud over de faste opfølgningsmøder.

|